Book/Lej det hele

Private selskaber, Familie arrangementer, Skoler, Bosteder, Institutioner, Virksomheder, Kurser, Camps, Bryllupper, Konfirmationer, Jubilæer, Cykelklubben, Fiskeklubben , Sejlklubben, Jodle-klubben osv.

Oplev hele naturskolen sammen med andre. Når man låner “det hele” så får man råderet over samtlige værelser, fællesstuen og det “rigtige” køkken. På værelserne er der sengepladser til 16 pers. og i fællesstuen kan 14 personer overnatte på madras, når borde og stole flyttes lidt. Man kan fx også sende folk i Shelters og telte hvis pladsen indendørs ikke rækker. Fællesstuen kan huse ca. 40 pers til fællesspisning. . Der stilles et alm køkken til rådighed med et alm komfur, en ekstra ovn samt mikrobølgeovn. Der er også en alm. opvaskemaskine. Der er service til 40 pers og en del koge og serveringsgrej. Til den helt store middag forslår vi dinner transportable. Udenfor kan man under et halvtag eller ude på plænen, benytte 4 bordebænkesæt. Man kan fx slå partytelt op på græsplænen, tilberede helstegt pattegris, eller benytte bålpladsens hygge til snobrød og popcorn. Området indbyder til naturoplevelser og aktiviteter. Gæster kan vælge at gå lidt på opdagelse i det grønne eller tage en kystvandring ud til Skandinaviens sydligste punkt blot 3000m væk. Østersøen danner baggrund for det hele blot 70m fra naturskolen.

Book/lej Naturskolen:

For ophold om sommeren der er længere end 3 dage se mere og book på:  BOOK NATURSKOLEN HER!
I sommer perioden tilbyder vi kun ophold af min. 4 dages varighed.
Kontakt gerne Gedser Naturcenter for mere info!

Book/lej Naturskolen til arrangementer m/u overnatning af 1-3 dages varighed:

Uden overnatning: 1 døgn 2000,-  2 døgn 3000,-  3 døgn 4000,- plus forbrug.
Med overnatning: 1 døgn 3000,-  2 døgn 4500,-  3 døgn 5000,-
plus forbrug.
Kontakt Gedser Naturcenter for denne type leje/booking.
– prisen forudbetales inden ophold.
– forbrug dækker over aflæst strøm og vand (takseres til forsyningsvirksomhedernes takster).
– man lejer fra kl. 12 til kl. 10 ved afrejse. (andet kan evt. aftales)
– ved andre behov kontakt gerne Gedser Naturcenter for tilbud.
Rengøring:
Man efterlader stedet opryddet og rengjort både inde og ude.
– ved manglende oprydning  og rengøring pålægges efterfølgende omk. min 750,-

Der kan betales med MobilePay og kreditkort.

Opdateret april 2021.