Der er rigtig mange muligheder for at opleve området, historien og møde lokale ildsjæle ved at besøge de lokale attraktioner. Herunder nævnes nogle af dem.
Gedser Odde, Marinestationen og Danmarks sydligste fyrtårn. Danmarks og Scandinavians sydligste punkt. Oplev den storslåede udsigt ud over Østersøen og resten af Europa. Her er opleves både barskt og roligt vejr på de spændende strande der byder på mange oplevelser.
Se mere om Gedser Odde her.
Se mere om Marinestationen her.
Se mere om Gedser fyr her.
Gedser Fuglestation, Gedser Odde. Der tilbydes flere typer af formidlingsarrangementer, bla:
- Ringmærkning af fugle på Gedser Fuglestation: Vi viser, hvordan fuglene indfanges, ringmærkes, måles og bestemmes til art, køn og alder og meget mere.
- Strandtur, hvor vi får et lille lynkursus i at bestemme sten, fossiler og rav, som man finder her på Gedser Odde.
- Vandretur på Gedser Odde eller Kroghage med lidt af hvert: Kultur, natur, fugle, insekter, planter, sten etc.
- Natsværmertur: Vi tænder sommerfuglelampen og hænger rødvinssnore ud i området og ser på, hvad der bliver tiltrukket til lyset og de søde sager.
Se meget mere her.
Det Sorte Geomuseum, Velkommen til en spændende verden af dyr fra fortiden, flotte mineraler og det fascinerende rav med insekter. Museet viser dyrelivet fra de første spor fra orme og primitivt liv til de specialiserende og avancerede livsformer i dag. Nogle gode timer for hele familien. Se mere her.
Jernbanemuseet Gedser Remise med det “Gule Palæ” fra Olsen Banden. Gedser Remise er et jernbanemuseum og er et lille stykke kulturhistorie fra ”Jernbanens Guldalder” med udstilling af jernbanemateriel. Ligger tæt på Gedser Station som lagde kulisse til Korsbæk i TV-serien ”Matador”. Udover det skiftende jernbanemateriel der er udstillet inde i remisen, udstillinger af remisens funktioner og flere aktiviteter. Se mere her.
Gedser Vandtårn. Fra Gedsers vandtårns plateau har man en storslået udsigt over Danmarks sydspids, Gedser by, færgehavnen, lystbådehavnen og den nærmeste omegn og natur.
Gedesby Mølle, i Gedesby få kilometer fra Gedser. Oplev den gamle mølle, loppemarked og flere aktiviteter. Se mere her.
Se meget mere her: OPLEV GEDSER – Guide til spændende oplevelser i og omkring Gedser